søndag den 15. november 2020

Dæmonernes Hav af Runa Sørensen


Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

Kender i det - at sætte sig ned med en bog uden at have forventninger. Men bare lade sig opsluge af ordene, sider, kapitlerne... og så få en WOW oplevelse?

Sådan havde jeg det med denne bog!

Vi følger horeungen Ulf som er ældste barn i en søskendeflok på 13. De har en ting til fælles - de er alle hertugens horeunger og de må kæmpe for at overleve i en barsk verden.

Fra første kapitel kommer man til at holde af Ulf. Han passer sine små søskende, beskytter dem mod uretfærdighed, så godt som en splejset 13 årige dreng nu kan. Og da sulten melder sig, beslutter han sig for at forsøge at stjæle lidt mad til sine søskende. 

Desværre bliver Ulf og hans lillebror grabet på fersk gerning og dømmes til døden i form af ofring til lindormen. Heldigvis overlever de - selv om der bestemt ikke bliver sparet på de blodige detaljer. 

Ulf og hans bror flygter og møder både venlighed og grusomhed på deres vej. 

Forfatteren har trukket på den nordiske mytologi og gammel folketro - men formår at gøre universet til sit helt eget. Lindormen (med mulig inspiration fra midgårdsormen), fenrisulvens og helhesten optræder historien. Dertil kommer et magisk guldhorn og et dæmonfyldt hav.

Ca. 200 sider - let at læse - men med rigtig meget god historiefortælling presset ind. Der er mange forfattere som kunne lære noget her - en god historie behøver ikke nødvendigvis at være 500-600 sider med lange tunge beskrivelser. 

Når det så er sagt, så må jeg indrømme at jeg alligevel sidder og higer efter mere... For selv om bogen udmærket kan stå alene (den afsluttes uden de store cliffhangere) så vil jeg gerne tilbage til denne univers igen - snart 😆

- Yvonne 

Bogen er udgivet på forlaget mellemgaard og er første del af hvad der forhåbentlig bliver en lang fantasy serie 😉

Bogen er modtaget som anmeldereksemplar. 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tidsrejsen, En helt ny tid, af Merlin Mann

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner Det handler om en pige og en dreng som er sammen. Der er noget sørgeligt i historien. Jeg vil ikke sige hvad ...