Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner
Jeg kender Lines skrivestil fra serien Mindelandet, og jeg havde derfor høje forventninger da jeg satte mig ned med denne bog. Ikke overraskende så fløj siderne afsted. Lines sprog er ukompliceret og let at læse - og med Amalies fortællerstemme så har det fået funking kant 🤟
Bogen starter med et break up - derefter følger komplikationerne. For det er ikke let at være i band med sin ekskæreste. Og det bliver bestemt ikke lettere af, at Signe allerede er videre til den næste, mens Amalies liv hænger i laser.
Og så er der Laura - en total intetsigende Barbie, men mindst lige så mange slags smil som der er ugedage.
Amalie er ikke let at holde af - og hendes opførelse overfor verden gør det ikke lettere undervejs. Alligevel har jeg lyst til at give hende et kæmpe kram. (Det er dog næppe sandsynligt at hun vil lade mig slippe med livet i behold 😬)
En realistisk YA-roman om rock musik, kærlighed, kedelige matematik timer, ord som man ville ønske var usagt og ord som er svære at få sagt.
Bogen har mine varmeste anbefalinger.
- Yvonne
Bogen er udgivet på forlaget Tellerup.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar