søndag den 4. juli 2021

Regnbuestøv af Helle Ryding

 

Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

Denne bog skiver Fantasy med stort F! Sikke et univers, sikke en historie og sikke en afslutning. 

Kun få gange før har jeg oplevet et univers så fyldt med magiske væsner. Der er hentet inspiration fra bl.a. den nordiske mytologi (Odins ravne og midgårdsormen), de gamle folkesagn (elverhøj), og måske endda lidt fra biblen (Isaron). Læg dertil det godes kamp mod det onde, mørke mod lys. En piges kamp for at finde sin familie, for at finde sin plads, for at finde troen på egne evner og dermed evnen til at ændre verden til det bedre. 

Bogen er den perfekte afslutning på en fabelagtige serie. Der er spænding, magtkampe, kærlighed og plottvist så det batter. Jeg nød særligt både Elycia og Victus udvikling mht deres forhold til deres familier. Åh mit hjerte gjorde ondt for dem begge og jeg blev både lykkelig og ulykkelig på deres vegne undervejs. 

Udover dette så er serien også en kompleks slægshistorie som trækker tråde fra først kapitel i bog 1 og først får sin forløsning i bog 3 sidste kapitler. 

Det her er genialt, det her er gunden til at jeg læser fantasy. Læs de her bøger, det bliver ikke meget bedre.

- Yvonne 

Bogen er 3. og sidste del i serien om Morganas Kilder. Udgivet på Nyt nordisk forlag Arnold Busk. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tidsrejsen, En helt ny tid, af Merlin Mann

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner Det handler om en pige og en dreng som er sammen. Der er noget sørgeligt i historien. Jeg vil ikke sige hvad ...