torsdag den 29. juli 2021

Emma af Jane Austen

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

En verden af høflighed hvor fornærmelserne flyver igennem luften, på den mest dannede måde naturligvis 😉

Jeg er bestemt ikke en kender ud i klassisk litteratur, og for at være helt ærlig så foretrækker jeg nok ofte tv-versionen. Men engang imellem så skal man huske, at komme lidt ud over sin komfortzone 🤔

Bogen følger rigmandsdatten Emma og hendes omgangskreds i England i starten af 1800-tallet. Bogen er en kærlighedshistorie, med beskrivekser af en tid, hvor indgåelse af ægteskab er begrænset af hvilken socialklasser man tilhører.

 For overklassen går hverdagen med at gå på visitter hos hinanden, skrive og modtage breve og med personlige interesser som fx musik, bøger, kunst m.v. Emma, som bor alene sammen med sin far, tilhører den absolutte overklasse i Surrey. Emma tager den mindre bemidlede Harriet til sig som veninde, og forsøger herefter med begrænset held, at få Harriet gift ind i overklassen. Den stakkels Harriet er ellers forelsket i Robert Martin, men det parti er ikke godt nok for Emma.

Bogen er til tider morsom, rigtig underholdende og meget lærerig. Der er en verden til forskel fra dengang og nu - men begge tidsperioder har sine godtroende fjolser og sine stride madammer 😉 

- Yvonne 

Bogen er udgivet på forlaget Lindhardt og Ringhof. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tidsrejsen, En helt ny tid, af Merlin Mann

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner Det handler om en pige og en dreng som er sammen. Der er noget sørgeligt i historien. Jeg vil ikke sige hvad ...