fredag den 9. juli 2021

Elverblod af Andrzej Sapkowski

Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner

Langt hen af vejen er dette den bedste af de Witcher bøger jeg til dato har læst. I bogen følger vi oplæringen af oldblodsbarnet Ciri, både i hendes tid som Witcherlærling hos Gerald og da oplæringen overtages af troldkvinderne Tris og Yennefer.

Tilstedeværelsen af Ciri gør, at Gerald virker mere menneskelig og mindre som en karakter fra det computerspil, hvorfra bogen har sit udspring. OPDATERING: Jeg er blevet gjort opmærksom på, at computerspillet udkom efter de de første bøger.

Krigen hærger og selv om Gerald prøver at holde sig udenfor, så står det klart, at Ciri har en vigtig rolle at spille. Hun besidder ældgammel magi, og omfanget og betydningen heraf i forhold til udfaldet af krigen, er uvist.

Fortællingen tilføjer også nye lag til både Tris og Yennefer. Begge troldkvinder tiltrækkes af Witcheren, men hvor den ene gerne vil indrømme sine følelser, så forholder den anden kvinde sig mere koldt overfor Gerald.

Grunden til at jeg alligevel kun giver bogen 3 stjerner er, at bogens slutning kommer meget pludseligt og på ingen måde giver læseren en ordentlig afrundning af fortællingen. Jeg ved selvfølgelig godt, at der er en bog mere i serien, men det er altså nøj irriterende når afslutningen af en bog mest af alt føles som et kapitelskift og man som læser føler sig tvunget ind i at læse videre i serien.

- Yvonne 

Bogen er 3. del i fantasyserien om The Witcher og er udgivet på forlaget Gyldendal. 

Bogen er hørt som lydbog via Bookmate. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tidsrejsen, En helt ny tid, af Merlin Mann

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner Det handler om en pige og en dreng som er sammen. Der er noget sørgeligt i historien. Jeg vil ikke sige hvad ...