Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner
Den 4. bog i serien om Harry Potter markeret et signifikant skifte for serien, idet vi går fra børnebogsuniverset over i ungdomsbøger. Stemningen er fra første kapitel mere dyster end vi har været vant til i de første bøger, og forfatteren lægger hårdt ud med at lade Voldemort dræbe en uskyldig muggler.
Bogen første del foregår i sommerferien og Harry får lov at at opleve verdensmesterskabet i Quidditch sammen med bl.a. Ron og Hermione. Det er også her at de første tegn på at Voldemort er på vej tilbage viser sig, idet vi møder dødsgardisterne og Mørkerts tegn vise sig på himlen. Forfatteren lægger således lag til på sit univers og tydeliggør endnu engang at ikke alle troldmænd og hekse er ligesindede.
På Hogwarts skal turneringen i magisk trekamp afholdes og forfatteren introducere derfor yderligere 2 troldmandsskoler - Beauxbaton og Drumstrang. En elev fra hver skole skal konkurrerer om pokalen - men “noget” sker og Harry ender med at skulle deltage i turneringen selv om han egentligt er for ung hertil.
Harry, Ron og Hermione er blevet ældre og der begynder at være en interesse for mulig kærlighed imellem dem og de øvrige elever. Tiltrækning og jalousi opstår og dette fungerer som et fint virkemiddel fra forfatterens side for at beskrive at karakterer ikke længere er små børn.
Selve deltagelsen i turneringen fylder kun få kapitler i bogen og det er egentlig også alt det udenom som er interesant. Fx så hører vi mere om husalfernes univers, Harry oplever en positiv og reelt bekymret forældrerolle i sit liv i form af hans gudfar Sirius og så er der selvfølgelig afslutningen ... Voldemort er tilbage!
- Yvonne
Bogen er læst i den illustrerede udgave skabt af Jim Kay.
Bogen er 4. bog i serien om Harry Potter og er udgivet på forlaget Gyldendal.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar