torsdag den 7. oktober 2021

Et manipuleret liv af Pernille L. Stenby

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

En velskrevet bog om kærlighed og retten til sit eget liv.

Rache er betvinger og er dermed tvunget til et liv i tjeneste for Kastellet. Selv om Rache er pligtopfyldende og loyal, så er hun havnet i unåde fordi hun er blevet set kysse med en anden pige. Kastellet tillader ikke kærlighedsforhold mellem personer af samme køn.

Rache er derfor blevet fjernet fra sit Korps, og dermed også fra sin datter og fra pigen som hun kyssede (Trea), og skal nu bevise sin loyalitet overfor Kastellet før end at hun kan gøre sig håb om at komme retur til sit "normale liv" i tjeneste hos eha Karien.

Rache placeres sammen med betingeren Esnem i tjeneste hos eha Jenove. Også Esnem er kommet i unåde hos Kastellet. Hans pligtforsømmelse består i, at han ikke vil indgå i Kastellet menneskelige avlsprogram som skal sikre, at der løbende fødes nye børn med sansen.

Bogens karakterer skal træffe svære valg undervejs i historien, fx skal Rache vælge mellem om hun vil forsøge at genfinde Trea, eller om hun vil koncentrere sig om at opnå retten til at komme retur til sin datter. Forfatteren er rigtig dygtig til at beskrive disse valg og hvorfor der hele tiden er så meget på spil - livet, kærligheden, en datter, retten til at vælge selv m.m. Som læser kommer man helt ind under huden på karakterene, derind hvor man ikke kan undgå at mærke karakterenes smerte og savn. 

Jeg er ikke enig i de valg karaktererne træffer undervejs, men jeg forstår deres bevæggrunde. Derfor vil jeg anbefale denne bog til alle som kan lide en historie, hvor man som læser skal tænke over og reflektere over handlingen undervejs. 

- Yvonne 

Bogen er en selvstændig fantasyroman skrevet i samme univers som Mestenes-serien.

Bogen er udgivet på forlaget Ulven og Uglen. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jaget vildt af Trine Friberg

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner  Handlingsmættet fantasy. Fortællingen foregår i et middelalderligt samfund med fyrster, basare, tyvebander o...