lørdag den 23. oktober 2021

Blodkongens datter af Merlin P. Mann

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner 

Da Rane finder en magisk runestav på Nationalmuseet bliver han i stand til at rejse i tiden og befinder sig pludselig i 1151. Her møder Rane både konger, soldater, krig og bedst af alt et uventet venskab. 

Bogen er spændende læsning med masser af blod og action, men bedst af alt så har forfatteren flettet rigtig meget danmarkshistorie ind. For Rane ender ufrivilligt med at lande midt i kampen om kongemagten i Danmark mellem Svend, Valdemar og Knud.

Ranes venskab med den modige og viljestærke Gunhild er ligeledes et vigtigt omdrejningspunkt for fortællingen - De to er et umage par som både bringer smil og hovedrysten frem hos læseren undervejs. 

Jeg har læst bogen højt for Katrine på 8 år og Sarah på 9 år og jeg indrømmer gerne, at det lige så ofte har været mig som børnene der har sagt, "vi kan vist godt lige nå et kapitel mere inden sengetid" 😉

Børnene fortæller om bogen at:

Den er god, virkelig spændende, uhyggelig og lidt farlig.

Jeg kan bedst lide slutningen, fordi 🤫

Det er mest spændende når de rejser i tiden - og tænkt på at hvis Rane død i fortiden, så dør han måske også i sin egen verden. 

Dette er første bog i serien om Rane og det magiske museum. Vi skal helt sikkert læse videre i serien og kan anbefale dig at læse med 😁

Bogen er flot illustreret af Bodil Bang Heinemeier.

Bogen er udgivet på forlaget Politiken og er modtaget som et anmeldereksemplar. 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hr. Rotteborgmester og verdens vildeste Robotteborgmester af Mads Guldborg Bøge og Thomas Porsager

 Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner  Bogen handler om Hr. Rotteborgmester og hans bedste ven Phil Collins. Hr. Rotteborgmester bestiller en robot...