Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner
Luzie, Benno, Elodie, Mats og Leon jagter i denne bog Edgar i håbet om at genfinde de 2 børn som han kidnappede i bog 4. Jagten bringer dem til Venedig og derefter tværs igennem tiderne ved hjælp af tidsforskydelse dufte.
Emner som kærlighed, evnen til at tilgive en gammel fjende og måske opdage et nyt venskab og misundelse spiller en stor rolle for karaktererne i løbet af bogen.
Jeg har altid rigtig godt kunne lide at magi-systemet i Duftapoteket-serien - Hvor de særligt fremstillede magiske dufte skaber en ændring/reaktion på et begrænset område, fx en fæl stank, en plante som holdt dig fast, et sorgfrit sind eller et lokalt uvejr. Duftene og deres egenskaber og tilblivelse heraf, har derfor for mig, været en stor del af fascinationen ved denne bogserien. Derfor ærgrer det mig også lidt, at denne 5. bog i serien går lidt bort herfra, og i stedet har sit primære magiske fokus på tidsrejser.
Når det så er sagt, så er dette stadig en rigtig god ungdomsbog. Den er flot og stemningsfuldt illustreret, karaktererne er troværdige og interessante at følge, og de forhindringer de stilles overfor er udfordrende og nytænkende i forhold til de øvrige bøger i serien.
- Yvonne
Bogen er flot illustreret af Claudia Carls.
Bogen er 5. bog i serien om Duftapoteket.
Bogen er udgivet på forlaget Straarup & Co og er modtaget som et anmeldereksemplar.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar