Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner
Bogen er en meget smuk faktabog om havfruer, som vil være særligt godt egnet for de ca. 7-12 årige.
Bogen første del er faktatung, vi hører om hvordan havfruer ser ud, hvor de bor og hvilket udstyr de benytter.
Jeg har læst bogen højt for Katrine på 8 år og hun har bl.a. lært at:
Havfruer kan snyde så noget ligner guld og det er lidt sejt.
Månehavfruen er rigtig fin og hun kommer frem om natten.
Havfruer er magiske og kan godt lide at rede deres hår.
Harpen er en af havfruens instrumenter og den kan have magiske kræfter.
Bagerst i bogen er der en række genfortællinger af små eventyr med berømte havfruer, fx Den lille havfrue og Lorelei. Dem syntes vi var særligt gode til godnathøjtlæsning.
Bogen har små faktabokse og fremstår alt i alt som en “ægte” faktabog med et meget gennemført udtryk.
Bogen er utroligt smukt illustreret af Emil Landgreen.
Bogen er udgivet på forlaget Gads Børnebøger og er modtaget som et anmeldereksemplar.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar