tirsdag den 9. februar 2021

Bogen om Emil fra Lønneberg af Astrid Lindgren

Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner 

Denne bog på 460 sider har samlet alle Astrid Lindgrens dejlige historierne om Emil fra Katholt i Lønneberg i Småland i Sverige.

Bogen er læst højt som godnathistorie for Katrine og Sarah på 7 år og 9 år.

 Sarah fortæller, at hun bedst kan lide den historie hvor Emil får sin hest Lukas. (Da Emil fik sig en hest og skræmte livet af fru Petrell og hele Vimmerby)

Katrine fortæller, at den bedste historie er den hvor Emils far får paltdej i hoved og også kartoffelpandekagedej i hoved og til sidst får sin tå i musefælden. (Da Emil hældte paltdej ud over sin far og snittede sin træmand nummer et hundrede)

I bogen sidste historie ender alle med at tilgive Emil alle hans skarnsstreger, fordi han redder Alfreds liv - Den detalje holdt begge børene meget af. 

Alt i alt en samling af skønne fortællingerne om den frække dreng Emil, hvis evige numre har underholdt tusindvis af  læserne, ung som gammel. Fx da Emil køber den halte håne (Halte Lotte) som lægger flere æg end alle de andre høns, eller da han redder grisen Grissepjokke, eller da han giver fattiglemmerne lækker julemad.

Historierne er nyoversat (en virkelig vigtig detalje, hvis man gerne vil give de klassiske fortællinger videre til sine børn, uden at kede dem ihjel undervejs) og så er bogen løbende illustreret af Björn Berg, som har en klassisk og morsom streg der passer rigtig godt til bogen.

Bogen er udgivet på forlaget Gyldendal.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tidsrejsen, En helt ny tid, af Merlin Mann

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner Det handler om en pige og en dreng som er sammen. Der er noget sørgeligt i historien. Jeg vil ikke sige hvad ...