tirsdag den 16. februar 2021

Jeg ser det af Romana Romanishin og Andrij Lesiv

 

Anmeldelse 5 ud af 5 stjerner

Endnu et lille bogligt kunstværk fra forlaget Forlæns - Det er simpelhen sådan en fornøjelse at læse en børnebog som både sætter en ære i at levere faglig viden i børnehøjde og samtidig har et visuelt udtrykt som er ud over det sædvanlige 👀

“Jeg ser dig” tager sin læser med igennem synet forunderlige verden - lige fra øjet opbygning, grundfarverne og lysets farvespektrum til aflæsning af tegn og symboler. Bogen beskriver brugen af briller, et mikroskop eller et teleskop til at forstærke synssansen, ligesom optiske illusioner og meget mere på skønneste vis gennemgås 👏

Bogen er fyldt med fakta - men forfatterne har alligevel formået at holde bogen i børnehøjde. Jeg har læst bogen højt for Katrine på 7 år og Sarah på 9 år og begge børn var meget aktive under læsningen, hvor spørgsmålene fløj igennem luften i et tempo som til tider var hurtigere end at jeg kunne nå at læse med på siderne. 

Efter højtlæsningen sad børnene selv med bogen - her afkodede de bl.a siden med blindeskrift og gennemgik alle farverne. Sikke en fornøjelse 

Bogen udkommer på forlaget Forlæns den 21. februar og er modtaget som et anmeldereksemplar.   

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tidsrejsen, En helt ny tid, af Merlin Mann

 Anmeldelse 3 ud af 5 stjerner Det handler om en pige og en dreng som er sammen. Der er noget sørgeligt i historien. Jeg vil ikke sige hvad ...