lørdag den 20. marts 2021

Felven og den magiske dis af Ulla Schejbel Nielsen

 

Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner

Der er en fepige som ikke kan flyve. Hun kan flyve lidt og vælgter rundt i luften. Felven vil hjælpe fepigen. Felven er den eneste som ved at fepigen ikke kan flyve. Felven vil spørge den gamle fe om hjælp.

Der har været andre feer som ikke kunne flyve og elvere som ikke kunne danse. Den gamle fe siger at de skal besøge Elverkongen. 

Felven får et spejl af elverkongen. Felven og syvsoveren møder en sommerfugl. Den er en budbringer. Den gamle fe siger, at de skal følge vandet for at finde et hjerte. De følger vandet og kommer til en sø og her er der nogle blomster som har hjerteform. De plukker blomsterne - det er deres første ingrediens. 

De skal finde et hjerte fra hver årstid - nu leder de efter efterårshjertet. De møder et egern som falder ned fra et træ og finder efterårshjertet som er en kastanje formet som et hjerte. De får også hjælp af en odder.

De møder en salamander, en edderkop og en havørn. Efter at have samlet alle hjerter skal den gamle fe og Elverkongen lave eliksiren færdig.

Elverkongen og den gamle fe forsvinder - om aftenen ser de 2 stjerner, en blå og en rød. De ved at den røde stjerne er den gamle fe og at den blå er Elverkongen. 

Det bedste ved bogen er at de er på en lang rejse og får hjælp af mange søde dyr.

- Sarah 9 år

Det er meget sjældent jeg skal overtale Sarah til at læse - men med Felven og den magiske dis har det været en kamp. Jeg har spurgt om bogen var for svær - men det mente hun nu ikke den var. Jeg har spurgt som hun hellere ville droppe at læse bogen (bare fordi vi har fået den som et anmeldereksemplar skal læsningen jo ikke blive en kamp) -  men det ville hun heller ikke. Uanset grunden hertil, så tog det næsten 2 måneder for hende at læse bogen. Derfor nyd anmeldelsen ekstra meget - for det er et stort stykke arbejde Sarah har lagt i at lave den.

Bogen er 2. del i serien om Felven og er udgivet på forlaget Books on Demand. Bogen er modtaget som et anmeldereksemplar.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Anton og farmor, Rejsen til jordens indre, af Thomas Brunstrøm

 Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner  Højtlæst for en 6 årig. Dette er en sjov og underholdende bog til højtlæsning. Kort fortalt taber Anton sin ...