Anmeldelse 4 ud af 5 stjerner
Bogen handler om den drengen Tony som går i 10 klasse. Tony er ikke populær på skole, men de andre kender ham og respektere ham, uden at han dog selv har et behov for at være i centrum.
Da den nye dreng Aske starter på skolen sker der noget med Tony. Aske er flink og Tony søger hans selskab. Men pludselig vækkes der følelser i Tony som han ikke ved hvordan han skal takle - for hvor meget er det normalt at kunne lide en ven?
Bogens omdrejningspunkt er den fine kærlighedshistorie mellem Tony og Aske. Samt hvordan man finder modet til at stå ved den som man er og omverdenens reaktion herpå. Jeg synes rigtig godt om historien og kunne fint leve mig ind i følelserne hos både Tony og Aske.
Derudover fortæller bogen en historie om en familie i kaos - Tonys forældre arbejder for meget og er meget fraværende i deres børn liv. De 3 søskende takler dette forskelligt, Storesøster som agere den vokse og ansvarlige, Lillebror som påtager sig skylden og Tony som trækker sig væk fra problemerne, ved at holde alle omkring sig ude i armslængde. Denne del af bogen var også rigtig godt og realistisk beskrevet og var helt sikkert med til at give bogen et ekstra lag.
- Yvonne
Bogen er hørt som lydbog via E-reolen.
Bogen er udgivet på forlaget Tellerup.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar